Tale ved første skoledag på Ollerup Efterskole, august 2020

Kære elever, forældre og ansatte.

Et varmt velkommen til dette nye skoleår.

Jeg håber, I har glædet jer lige så meget som os.

Jeg synes, det er ret dejligt at vide, at vi formentlig alle har eksemplarer af den samme sommerfugleart i maven lige nu – spændte på det liv, vi skal have sammen det næste år.

Og spændte på det år – forældre – jeres børn skal have væk fra jer, men som alligevel og på forunderlig vis ofte kan bringe dem tættere på jer.

Burning Man

Kære elever.

I min sommerferie var jeg en dag ude at køre langt. Jeg brugte – som jeg så ofte gør – tiden på at tænke over tilværelsen. Da jeg blev træt af mine tanker, tændte jeg radioen og ramte lige ind i starten af en udsendelse, der handlede om fænomenet “Burning Man”. Jeg troede egentlig ikke, at det ville interessere mig – men jeg blev alligevel hurtigt fanget.

Jeg ved ikke, om I ved, hvad “Burning Man” er? Hvis ikke, er jeg heller ikke helt sikker på, at jeg kan forklare det. Arrangørerne kalder det et event – men de fleste betegner det som en festival. Det foregår selvfølgelig i USA – midt ude i ørkenen, hvor deltagerne bygger en midlertidig by, hvori de så lever og laver events for hinanden i en uges tid.

Formålet med festivalen er at realisere drømme, og det hele handler om kreativitet, fællesskab, bæredygtighed og frihed under ansvar. Jeg tror, der hvert år er omkring 70.000 deltagere og besøgende. Det er ret vildt. Og det, de laver sammen, er vistnok også ret vildt på alle mulige måder.

Men faktisk var det ikke så meget det spektakulære i det, der fangede min interesse. Det, der fangede min interesse, var principperne og de radikale ideer. Og hvordan Burning Man synes at have visse ligheder med et efterskoleår her i Ollerup.

Jeg skal skynde mig at sige, at der så sandelig også er væsentlige forskelle – så kære elever, vi kan ikke bruge Burning Man til at argumentere imod skolens grundregler. Men jeg vil alligevel glæde mig til at samtale med jer om det.

Jeg har valgt nogle nedslag blandt Burning Mans 10 principper, som jeg synes passer godt til efterskolelivet.

At give – som en gave

Det første, jeg blev fascineret af, var princippet om at give.

Burning Man er helt ukommercielt. Der er ingen reklamer. Man kan ikke hverken købe eller sælge noget som helst. Der er ikke et eneste sted, hvor man kan bruge et kreditkort. Eller MobilePay. Og princippet siger også, at man i det hele taget ikke skal udveksle ting eller tjenester – lave byttehandler.

Det handler i stedet om at give. Som en gave.

I radioprogrammet fortalte en deltager om at cykle til byens udkant med en kammerat og finde en fremmed mand derude, der havde lavet en eneste håndlavet pizza på bål, der netop var færdig. Denne himmelske pizza delte han med de to cyklister i et øjebliks venskab. Da de havde spist og talt sammen, gav de manden et kram og cyklede videre. De så ham aldrig igen.

Forestil jer lige: 70.000 mennesker, der får det til at fungere!

Wow.

Vi er lidt færre. Men sådan er det også her.

Her handler det også om at give.

Tænk ikke på det som pizza, men som venskab, oplevelser, hjælp, støtte, glæde, kærlighed, musik.

Giv hver især det bedste, I har, til os andre! Helt uden at forvente betaling for det. Som en gave. Uden at forvente noget retur.

Radikal deltagelse

Burning Man har også “en radikal deltagelsesetik”. En ekstrem deltagelsesetik. Den består i, at man skal involvere sig dybt.

“Vi opnår væren gennem gøren”, siger folkene bag Burning Man. Derfor er alle inviteret til at arbejde. Og alle er inviteret til at lege.

“Vi gør verden virkelig gennem handlinger, der åbner hjertet”, siger de også.

Det synes jeg er intet mindre end genialt tænkt og formuleret. Jeg synes næsten, det kunne have stået i vores værdigrundlag, hvor der blandt andet er vægt på personligt nærvær og aktiv deltagelse.

Ollerup Efterskole er – som Burning Man – en invitation til at deltage gennem dyb involvering. Alle er inviteret til at arbejde. Og alle er inviteret til at lege. Undervisning, køkkentjans, rengøring. Samvær, fest og fritid. Sang og musik.

Og den verden, vi sammen skal skabe i dette skoleår, den skal skabes gennem handlinger, der åbner hjertet. Sammen skal vi have fokus på de handlinger. Vores og jeres. Og på, at de åbner hjertet og fællesskaberne. I stedet for at lukke dem.

Det er noget af det, jeg håber, vi skal have mange gode samtaler om – og noget af det, jeg håber, vi sammen vil blive meget klogere på i løbet af året.

Det er også at finde ud af, hvordan vi gennem vores handlinger skaber et fællesskab, der gør os frie. Ikke frie til at gøre, hvad der passer os. For det bliver ingen rigtigt lykkelige af. Men frie til at være dem, vi er.

Og her er det muligt, at vores midler – vores vej – adskiller sig lidt fra Burning Mans. I møder hos os en ramme med fundament i vores værdier – og denne ramme vil I måske indimellem opleve som snærende og fast – men den er til for at sætte fællesskabet og den enkelte “fri”. Den skal give alle – og ikke kun nogen – mulighed for at opleve tryghed til at være sig selv.

To ting om åbne hjerter

Tilbage til de åbne hjerter vil jeg gerne fremhæve to ting, som vi ønsker os, at I tager med jer ind i året.

For det første:

Det åbne hjerte betyder, at du skal tage os andre ind. Men det betyder også – og lige så vigtigt – at du skal åbne dit hjerte for os andre og vise, hvem du er, og hvordan du har det. Dele din glæde – men også dine sorger og det, der gør ondt.

Vi lægger det overfladiske på hylden. De perfekte billeder på Instagram. Forestillingen om, at vi er de eneste med selvkritiske tanker, fejl og bekymringer. Forestillingen om, at alle de andre sikkert er perfekte.

Sammen med jer ønsker vi at forholde os mere realistisk. Skabe en bølge af noget mere ægte. Med alt det brogede, der hører til livet.

Jeg får lyst til, at vi sammen skal sende en ny trend ud i de sociale medier, hvor vi ikke kommenterer på udseende, kalder hinanden smuksakker og roser hinanden for, hvor godt vi ser ud, og hvor perfekt det hele forekommer. Men hvor vi i stedet kigger på billederne og hinanden – og anerkender hele mennesker. Anerkender hinanden for personlige egenskaber og betydningen af relationerne.

“Hold da op, hvor er jeg glad for at kende dig” er en meget bedre kommentar at få end: “Guuddd, hvor har du tabt dig, det ser skide godt ud”.

For det andet:

I vil møde voksne her på stedet, der åbner deres hjerter for jer. Og jeg vil gerne opfordre jer til at åbne hjerterne for os også, så I kan lære os at kende.

Vi er køkkenpersonale, sekretærer, lærere, pedeller, forstandere … og først og fremmest er vi mennesker. Mennesker med et arbejde – men også med en barndom, en ungdom, familier, interesser, passioner, problemer, håb og drømme.

Det er ikke sikkert, vi vil dele det hele med jer, men hvis I har lyst til at lære os at kende, tror jeg, I vil blive overraskede over, hvor åbne hjerterne faktisk er.

I vil opleve, at vi er et personale, der er enige om en række grundlæggende ting, og som handler på bestemte måder i en række situationer. Men I vil også møde os som mennesker.

Et godt eksempel er jeres kontaktlærer. Det er ikke en funktion, I har fået. En opgaveløser. Et system. En maskine. Og derfor giver det heller ikke mening at være optaget af at sammenligne, om den ene lærer nu er magen til den anden, om tingene gøres ens, om aktiviteterne er de samme, om tingene siges på de samme måder etc.

Husk, det er et menneske.

Meningen er, at I skal møde det menneske og skabe en unik relation i kontaktgruppen. Den relation, der kan opstå mellem lige netop de 10 mennesker. 9 elever og en lærer – i dette konkrete skoleår. På dette sted.

Relationen afhænger lige så meget af jer som af læreren. Og sådan er det i det hele taget med relationerne her på stedet.

Når det bliver svært

Kære elever.

Jeg forestiller mig, at man er godt træt, når man kommer hjem fra Burning Man. Det er intenst og krævende. Og måske kan man blive overvældet eller ligefrem bange. Selv ville jeg nok være temmelig usikker og utryg.

Sådan er det også her. Efterskolelivet er ikke kun let, og I vil alle opleve større eller mindre kriser undervejs. For nogle kommer de allerede den første dag, eller den første uge, den første måned. For andre kommer det først med novembers mørke.

Men det er netop dér, det viser sig, hvad vi har bygget sammen. Et fællesskab, hvor vi giver uden at forvente noget retur, og hvor hjerterne er åbne, kan nemlig også bære os igennem det, vi ikke kan klare alene.

Ikke en festival

Kære elever.

Burning Man er formuleret som en boble af generøsitet, udtryksglæde, solidaritet og kærlighed. Arrangørerne siger desuden selv, at Burning Man ikke er nogen festival. Men derimod en by, i hvilken næsten alt, der foregår, er skabt af indbyggerne, som er aktive deltagere i oplevelsen.

Ollerup Efterskole er ikke en festival. Det er heller ikke en lejrskole. Det er derimod en boble af generøsitet, udtryksglæde, solidaritet og kærlighed, hvor eleverne er aktive deltagere i oplevelsen.

Tilbage er der blot at tilføje: Musikere, der øver sig, bliver bedre end musikere, der ikke øver sig.

Endnu en gang et brændende velkommen!