Ingredienser
Instruktioner
Dejen
- Lun mælken i en gryde, til det er omkring 40-45 grader varmt.
- Tag gryden af varmen og rør smør i mælken. Når smørret er smeltet, smuldres gær i og røres ud.
- Bland ølandshvede i en skål med vanilje, sukker, salt og kardemomme.
- Tilsæt de 2 æg og de tørre ingredienser i gryden. Rør godt rundt. Tilsæt derefter hvedemel, lidt efter lidt. Mængden af mel kan variere.
- Ælt dejen godt på bordpladen i cirka 5 minutter. Dejen skal være smidig og blød uden at klistre til hænderne.
- Lad dejen hæve i en skål med et rent viskestykke over i 30-45 minutter.
Vaniljecreme
- Pisk æg, sukker, majsstivelse og vanilje godt sammen i en skål.
- Varm mælken i en gryde til omkring 60 grader og hæld den over i æggeblandingen i skålen.
- Rør det sammen og hæld det tilbage i gryden.
- Pisk med et piskeris, mens blandingen varmes op og cremen bliver tyk og perfekt i konsistensen. Vend derefter de hakkede pistacienødder og mandler i og lad cremen køle af.
Remonce
- Ælt sukker og marcipan sammen, pisk derefter hurtigt smør og kanel i med en elpisker, det må endelig ikke overpiskes.
------------------------------------------------------------------------------------
- Når dejen har hævet, rulles den ud i en stor firkant, lidt under ½ cm tyk, og skæres ud i firkanter a ca. 15 x 15 cm.
- På hver firkant lægges 1 spsk. remonce og 1 spsk. creme.
- Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og klem dejen godt sammen i samlingerne, så der ikke er nogen steder hvor fyldet kan løbe ud.
- Læg dem på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad.
- Lad fastelavnsbollerne hæve igen i omkring 30-45 minutter under et rent viskestykke.
- Når de er færdighævet, pensles de med mælk og bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i 15-20 minutter.
- Lad fastelavnsbollerne køle lidt af på en rist og pisk imens en tyk hvid (eller brun) glasur.
- Når bollerne er næsten afkølede, pyntes de med glasur.
Tip
- De samlede boller kan fryses ubagte inden de stilles til hævning. Når de skal serveres tages de ud af fryseren, tør op i mindst 4 timer å køl og derefter efterhæves 1 time ved stuetemperatur inden de bages.





